Vejen Kommune skal være en tryg kommune at bo og færdes i. Vi vil fortsat arbejde for, at beredskabet i kommunen er på et højt niveau og vi ønsker et synligt og borgernært politi i hele kommunen.
Vejen Kommune skal være en tryg kommune at bo og færdes i. Vi vil fortsat arbejde for, at beredskabet i kommunen er på et højt niveau. Vi vil gerne arbejde sammen med andre kommuner. I disse samarbejdsplaner skal de frivillige brandværn, som der er i kommunen, selvfølgelig indgå. De frivillige brandværn i kommunen udgør en historisk og vigtig del af beredskabet i kommunen. Brandmændene i de frivillige brandværn er så godt uddannede, at de, ud over deres kerneopgave, også assisterer politi og Beredskabsstyrelsen ved trafikuheld og forureninger.
Vi vil hele tiden kæmpe for at bevare vores politistation i Vejen, som garant for et borgernært politi. Især set i lyset af vores geografiske placering mellem Esbjerg og Kolding. Det Konservative Folkeparti er positive over for en målrettet opsætning af overvågningskameraer de steder i kommunen, hvor det vurderes, at have en særlig præventiv effekt. Vi mener, at det vil forhindre hærværk, være yderst tryghedsskabende og sikre, at de unge mennesker kan færdes frit i nattelivet. Det skal selvfølgelig ske i henhold til gældende lovgivning.
Vi vil arbejde for
et beredskab på samme høje niveau, som vi kender det og med forankring af de frivillige værn.
at vi også i fremtiden har en politistation i Vejen.
tryghed i nattelivet – for eksempel en målrettet opsætning af overvågningskameraer.
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter