Julehilsen til vores medlemmer

Kære medlem,

sammenlignet med de to foregående år har 2023 været et mere stille år i vores vælgerforening.

Lokalt glæder vi os over at også andet år med en konservativ borgmester i spidsen er gået rigtig godt. Det brede samarbejde lever i allerbedste velgående. Frank Schmidt-
Hansen også er meget synlig udenfor kommunegrænsen og er med til at sætte Vejen Kommune på danmarkskortet.Det er godt politisk håndværk. Og med en velfungerende byrådsgruppe står vores parti et rigtig godt sted.

I januar ved generalforsamlingen vælger vi vores borgmesterkandidat til valget i 2025. Dermed begynder vi også alle vores forberedelser til dét valg. Rekruttering af kandidater, kampagne-planlægning, pengeindsamlinger osv. Alle er velkomne til at være med til at sikre endnu et flot kommunalvalg for os i Vejen Kommune. I februar har vi et opstillingsmøde vedr. opstilling af vores folketingskandidat – Rasmus Sandvej. Det gør vi sammen med vores kollegaer i Billund Kommune. Begge opstillinger kommer vi nærmere ind på ved generalforsamlingen, den 15. januar 2024.

På landsplan er den ”konservative grundfortælling” blevet støvet af og ført frem til vores tid. Resultatet er ”Stærke rødder i en omskiftelig tid”. Det er så godt, at vi synes, at alle vores medlemmer skal have et eksemplar. Du har modtaget det sammen med det omdelte julekort. God læselyst. Det er værd at bruge lidt tid på.

Det er tid til at fejre julen og nytåret med dem, man sætter pris på at se og være sammen med. På vælgerforeningens og byrådsgruppens vegne ønsker vi alle vores medlemmer og Jeres familier en

Glædelig jul og et godt nytår

Peter Simoni                                                   Mike Straarup
Formand for vælgerforeningen                        Gruppeformand